Skip to the content

Om Carlos`Kitsch`en 

  

Carlos`Kitsch`en er en kombination af mit navn, det tyske ord kitsch (at samle noget ubrugeligt) og det engelske ord kitchen (køkken)  

  

Projektet har til formål at støtte indsatte til en bedre løsladelse, og ønsket er at minimere risikoen for at vende tilbage til kriminalitet. Ønsket er at hjælpe disse mennesker til en bedre tilværelse og at skabe mere tryghed i samfundet.  

  

Udgangspunktet er en cafe, som skal bruges til at resocialisere indsatte i deres sidste tid af deres afsoning. I samarbejde med kriminalforsorgen, high:five og Carlos`Kitsch`en, kan indsatte søge om at komme i praktik under den sidste tid af deres afsoning.   

  

Eksempel:  

Har man siddet i lukket fængsel i mange år, så har kriminalforsorgen et udslusningsforløb, hvor man kan komme i åbent fængsel i den sidste del af deres afsoning.  Det er i den sidste del af afsoningen i åbent fængsel at Carlos`Kitsch`en kommer ind i billedet. Det kan være en stor omvæltning og en næsten uoverskuelig opgave, at gå fra en lang afsoning og tilbage til samfundet igen.   

Carlos`Kitsch`en er overgangen fra indsat til løsladt.   

Cafeen skal bruges til at aflære ”fængselsmentaliteten” og cafeen skal skabe så arbejdsmæssige realistiske rammer og igennem en lind strøm af kunder og arbejdskollegaer, give en masse social tilvænning.  

  

Maden er tænkt ud fra, at hovedformålet er resocialisering og vores kokkefaglige stolthed.  

Vi vil bestræbe os på at lave mad med friske råvarer hver dag, vil bestræbe os på at lave det meste fra bunden, vi vil bestræbe os på at lave simpel mad med god smag til en fornuftig pris.   

For at dette kan lade sig gøre, så vil udvalget ikke være så stort, men det man får er til gengæld lavet med omhu.   

  

Da dette jo er et projekt og aldrig gjort før på denne måde, så håber vi på jeres tolerance og forståelse. 

 

Med venlig hilsen

Carlos Kitschen

Carlos`Kitsch`en

Møllergade 29 st. th.
5700 Svendborg

Tlf: 20766723

Email: carloscabubas@hotmail.com

Mad fra verdens gadekøkkener

 Tjek menuen og oplev mad fra verdens gadekøkkener og kokkenes kreativitet

Tilmeld ugemenu

* skal udfyldes